RÅDGIVNING

Familie-/pædagogisk rådgivning
Der kan være mange forskellige problemstillinger i forhold til børneopdragelse. Der kan opstå uenigheder ved spisning, sengetid, oprydning, indkøbsture, søskende jalousi, aflevering/afhentning i div. institutioner, sammenbragte børn, skilsmisse og mange andre ting.

Det kan også være, I er lidt usikre på, om I gør det ”godt nok” som forældre. Giver jeres barn selvtillid og selvværd nok? Støtter og hjælper I jeres barn nok?

I har måske for mange konflikter og er uenige om reglerne i hjemmet. Føler frustration og har brug for en at vende tingene med.

Som familie-/pædagogisk rådgiver, kan jeg hjælpe jer til at få en indsigt og forståelse for, hvad der sker i jeres hverdag og give nogle redskaber, der kan gøre det lettere, at håndtere hverdagens mange udfordringer, problemer og spørgsmål.

Hvordan
Først tager vi en samtale hos mig, hvor I fortæller om problematikken. Derefter finder vi i fællesskab ud af hvordan rådgivningen skal forløbe.

• En mulighed er, at jeg kommer hjem til jer og observerer.
• Det kan også være, I har det bedst med at barnet/børnene ikke er direkte involveret
   og vi derfor taler hos mig.
• En tredje mulighed er, at barnet/børnene kommer med til samtale hos mig.

Det vigtigste er, at I føler tryghed ved forløbet.